Vi ønsker at styrke fokus på pressen, de politiske dagsordener og den politiske offentlighed og leder derfor efter en profil, som kan tilføre viden, handling og erfaring på dette område. Vores mål er, at Metropol i højere grad skal sætte en relevant dagsorden og dermed være aktiv deltager i den offentlige debat i relation til de fagområder, vi uddanner til.
På Metropol arbejder vi for at drive og udvikle velfærdsuddannelserne så morgendagens lærere, sygeplejersker, socialrådgivere, offentlige ledere og professioner inden for sundhed og ernæring står rustet til opgaven i at løfte velfærden i Danmark. Dit job som pressekonsulent er vigtigt, da du er med til at sætte fokus på og synliggøre professionsuddannelserne og Metropols vision for området.
Du bliver en vigtig brik i den strategiske planlægning af Metropols presseaktiviteter, og dermed koblingen mellem Metropols strategi og vores eksterne kommunikation. Den daglige produktion består af bidrag til debatindlæg, artikler og taler samt research af eksterne analyser.
Derudover forventer vi at du:
• har en skarp pen og øje for at vinkle budskabet til det rette medie og den relevante målgruppe.
• kan udskille essensen i en politisk dagsorden.
• er en aktiv og udadvendt person, som hurtigt kan løbe de gode historier op i og uden for organisationen og samtidig være med til at etablere en større pressebevidsthed blandt både ledere og medarbejdere.
• har erfaring med at formidle faglighed på en levende måde og dermed bringe vores viden helt ud til de besøgende på websitet.
• har 5-10 års erfaring med pressearbejde, pressekontakt og rådgivning af ledere i pressespørgsmål.
• er udviklingsorienteret og evner at samarbejde med og begå sig blandt mange forskellige fagligheder og personer.
• har erfaring fra enten medieverdenen eller en politisk styret organisation.
Vi forestiller os, at du har en uddannelse i kommunikation eller journalistik.
Du bliver organisatorisk en del af Kommunikation & Presse, der består af 10 dygtige kommunikationsmedarbejdere. Vi arbejder med pressehåndtering, intern kommunikation, ledelsesrådgivning, webkommunikation, grafisk produktion og markedsføring.
I jobbet referer du til kommunikationschefen og kommer dermed til at arbejde tæt på Metropols rektor og direktion.
Løn- og ansættelsesforhold
Aflønning og øvrige ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den faglige organisation.
Mere information
Du kan besøge www.phmetropol.dk for mere information om Metropol og vores aktiviteter. Har du i øvrigt spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte kommunikationschef Kirsten Eskildsen, tlf. 7248 7525, mail: kies@phmetropol.dk
Ansøgning
Din ansøgning til stillingen mailes til job@phmetropol.dk senest den 15. januar 2010 kl. 12.00.
Vi holder samtaler i uge 3 og 4.