Reimer Bo Christensen stopper som vært på '21 Søndag'

Oprettelsesdato 28. maj 2010

Det velbetalte interview med Stein Bagger matcher ikke med rollen som vært

Reimer Bo Christensen forlader nu sin rolle som vært på DR’s nyhedsmagasin '21 Søndag' efter det meget omtalte interview med den bedrageridømte Stein Bagger, skriver DR.

Der har været både intern og ekstern kritik af det faktum, at Reimer Bo Christensen som ekstern tilrettelægger har tjent penge på at sælge et interview fra sit private firma til DR, samtidig med at han også fungerer som vært på '21 Søndag'. Denne konstruktion erkender DR’s nyhedsdirektør Ulrik Haagerup at være problematisk og lover, at det ikke vil ske igen.

Ifølge Haagerup har tillidsforholdet mellem Reimer Bo Christensen og DR Nyheders ledelse lidt skade efter Bagger-interviewet, hvor værten valgte selv at producere indslaget uden at orientere sin redaktion. Haagerup medgiver dog samtidig, at DR også har et ansvar for, at sagen kom så vidt:

"Vi har et medansvar. Denne her sag har afsløret, at vi i den konkrete situation ikke har været gode nok til at tale sammen på tværs af afdelingerne i DR. Og det har været med til at mudre billedet unødigt. Nu har vi kigget hinanden i øjnene og aftalt, at det her ikke kommer til at ske igen - der skal være rene linjer”, siger Ulrik Haagerup i en pressemeddelelse.

Tilbage til nyhedsbrev


Læs mere om


Danske Dagblades ForeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: ddf@danskedagblade.dk