Ruslands præsident forbyder embedsmænd at udtale sig til medierne

Oprettelsesdato 21. oktober 2009

Nu har præsident Dmitrij Medvedev i et nyt dekret pålagt embedsmændene ”at afholde sig fra offentlige udtalelser, vurderinger eller meninger om alle statslige organisationer og deres ledere. Hvis de gør, strider det med deres professionelle pligter”, står der ifølge Politiken.

Fremover er det kun officielt udpegede talsmænd, der må ytre sig. Ifølge Politiken kan russiske embedsmænds ansvarlighed over for offentligheden ligge på et meget lille sted, men ifølge kritikere øger dekretet bureaukraters tendens til at følge ordrer i stedet for loven.

Som journalisten Galina Stoljarova skriver i Skt. Petersburg Times:

”Det, der bekymrer mig mest, er, at staten yderligere mister gennemskuelighed”.

Ifølge Politiken er de russiske borgere meget afhængige af mediernes informationer om statens anliggende. De offentlige hjemmesider, regeringen har fået oprettet ”for direkte kommunikation med borgerne” opdateres sjældent og er i praksis indholdsløse, skriver Politiken.







Tilbage til nyhedsbrev



Danske Dagblades ForeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: ddf@danskedagblade.dk