Skriv til Avisen 2009 har nu 800 deltagende klasser

Oprettelsesdato 21. oktober 2009

Aviskonkurrencen Skriv til Avisen, der afholdes hvert år i uge 44 for alle landets 6.-10.klasser, er kommet godt fra start. Temaet er ”Fællesskaber”, og mere end 800 klasser har allerede meldt sig til.

Deadline for tilmelding er 6. september, så der er to uger til at nå op på sidste års deltagerantal på knap 1.300 klasser.

I år er tilbuddet desuden udvidet, så alle deltagende klasser kan modtage op til tre gratis klassesæt af aviser i uge 43 eller 44. Formålet er, at aviserne kan bruges i undervisningen og udarbejdelsen af den avis, der senere skal sendes ind til det valgte dagblad.

Når dagbladene efter uge 44 har fundet de bedste aviser blandt de indsendte, indgår de omkring 37 skoleaviser i hver kategori (6.-7.klasse og 8.-10.klasse) i ”landsfinalen”. Her sidder et dommerpanel med journalister, skolebibliotekarer, dansklærere og skolelever, der skal vælge den bedste avis i hver kategori.

På Avisen i Undervisningens hjemmeside kan man se, hvilke klasser og skoler, der deltager, og hvilke dagblade, de har valgt at være tilmeldt hos:

http://www.aiu.dk









Tilbage til nyhedsbrev



Danske Dagblades ForeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: ddf@danskedagblade.dk