Islands tidligere udskældte statsminister og chef for centralbanken David Oddsson, bliver chefredaktør for Islands største avis Morgunbladid, melder radiostationen RUV ifølge Børsen i sidste uge.
Oddsson bliver redaktør sammen med Haraldur Jóhannessen, der tidligere har ledet en mindre erhvervsavis. Oddsson blev i vinter tvunget til at træde tilbage som centralbankchef, efter kritik af hans håndtering af finanskrisen. Ifølge erhvervssitet 224.no skal Oddsson ikke arbejde med sager, som har med finanskrisen at gøre.