Efter fire år som chefredaktør overtager den 39-årige Stig Ørskov pladsen efter Torsten Bjerre Rasmussen, der bliver ny adm. direktør for Egmont Magazines fra 1. juli.
”Jeg er meget, meget glad for udnævnelsen, og jeg overtager Torstens (Bjerre Rasmussen, red.) portefølje. Det er blandt andet lokalaviserne, distributionen og udviklingen af de digitale platforme. Ikke mindst det digitale område spændende. Her ligger i høj grad kernen i den fremtidige drift af et mediehus som vores”, siger Stig Ørskov til Markedsføring.
Nu skal ansvarshavende chefredaktør Tøger Seidenfaden i samarbejde med direktionen overveje, hvem efterfølgeren eller efterfølgerne til Stig Ørskov skal være:
”Det er altid en god lejlighed til at kigge på ledelsesopgaverne. Stig havde jo to vigtige funktioner - dels den stabsmæssige med den økonomiske drift, dels var han jo drivkraften i vores digitale udvikling. Og det er endnu ikke afgjort, om der skal en eller flere personer til at løfte de opgaver i fremtiden”, fortæller Seidenfaden til Journalisten.dk
Stig Ørskov bliver i sit job som chefredaktør, indtil den nye avisledelse er på plads, og på grund af sommerferien kan det ifølge Seidenfaden varer indtil efteråret.