Svenske journalister har mindre kontakt med politikere

Oprettelsesdato 18. september 2009

Den etiske norm om at man som journalist ikke skal have et for tæt forhold til sine kilder, står stærkere blandt politiske journalister i Sverige end i Norge, siger medieforsker Toril Aalberg fra Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet til universitetets magasin Gemini.

Hun har i en undersøgelse været med til at undersøge graden af formel og uformel kontakt mellem politikere og journalister i Norge, Sverige og Belgien.

Det mest slående er den store forskel mellem Norge og Sverige. Svenske rigsdagspolitikere har langt mindre personlig og uformel omgang med journalister end norske stortingspolitikere. Især i forhold til frokostvaner: I Norge spiser 15 procent af politikerne og 10 procent af journalisterne dagligt eller flere gange om ugen frokost med nogle fra den anden gruppe. I Sverige er de tilsvarende tal nede på en procent for begge grupper.
”I Sverige er kontakten mere professionaliseret med egne pressekontakter. Vi ser også et mønster af kulturelle forskelle med større professionel distance i Sverige,” siger Aalberg til magasinet.

Læs mere: http://www.ntnu.no

Tilbage til nyhedsbrev



Danske Dagblades ForeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: ddf@danskedagblade.dk