TV 2 og de små seere må undvære Jeppe og Marie som børneredaktører

Oprettelsesdato 15. januar 2010

Hjernerne bag TV 2’s nye og populære børneflade, Bavian, starter eget produktionsselskab

Først tog de DR’s børne- og ungdomsafdeling med storm som værter på Lille Nørd med bl.a. kravlende orme og flyvende bier. Så blev de headhuntet til TV 2 for som børneredaktører at lave en helt ny flade for de små seere. Det blev til børnefladen Bavian.

Nu stopper de, Marie Rønn og Jeppe Vig Find, for at starte deres eget produktionsselskab, Pilot Film, skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

”Vi har været rigtig glade for vores samarbejde med Jeppe og Marie, som har udviklet et helt nyt og - har det vist sig - populært børnebrand til TV 2. Vi takker for deres store indsats og ønsker dem al mulig held og lykke med det nye produktionsselskab”, siger Keld Reinicke i meddelelsen.

Marie Rønn og Jeppe Vig Find har været på TV 2 siden 1. maj 2008. De vil nu foruden at skrive og producere fjernsyn til børn og voksne ”også i højere grad ud af skærmen og i direkte kontakt med det publikum, vi henvender os til”, siger de i pressemeddelelsen.

"Vi har været utroligt glade for vores tid som redaktionschefer på TV 2 Bavian. Vi har haft rig mulighed for at udfolde os, og vi har lært rigtig meget. Vi er stolte af det nye børnebrand, vi har udviklet, men har nu lyst til at fokusere endnu mere på at udvikle egne koncepter med vores nye firma, Pilot Film”, fortælle Jeppe og Marie.

Tilbage til nyhedsbrev



Danske Dagblades ForeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: ddf@danskedagblade.dk