Tysk nyhedstjeneste vil konkurrere med Google News

Oprettelsesdato 9. oktober 2009

Bladmogulen Hubert Burda har søsat en ny nyhedstjeneste på nettet, nachrichten.de, der med 482 mediekilder skal konkurrere med det amerikanske Google News.

Forskellen er, at Burda har i sinde at dele annonceindtægterne, nærmere bestemt 20 procent, med de oprindelige udgivere, skriver Børsen.

Tyskeren Hurbert Burda er en af verdens største udgivere, der med sit imperium Hubert Burda Media udgiver mere end 250 magasiner på verdensplan og ejer desuden 30 radiostationer og en enkelt tv-station. Siden 1990’erne har hans mediehus været et af de mest aktive på det tyske mediemarked.

Hans nye tjeneste får en blandet modtagelse blandt kollegaerne. Den bliver blandt andet kritiseret for, at tjenesten ligesom Google News udvælger artikler efter popularitet og ikke efter kvalitet.

Og selvom tjenesten forsøger at komme det økonomiske problem i møde, lyder der kritik af beløbsgrænsen på 500 euro, førend der bliver udbetalt penge til medierne. Det er så højt, at nogle leverandører i realiteten aldrig vil få deres andel udbetalt, skriver Børsen.

Tilbage til nyhedsbrev



Danske Dagblades ForeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: ddf@danskedagblade.dk