Mens bl.a. skandinaviske medier i stigende grad overvejer betaling for dele af nyhederne på nettet, er én af USA’s mægtigste medieprofiler, Arianna Huffington, der har etableret den politiske webavis The Huffington Post, klar på at fortsætte de gratis nyheder, skriver Kampanje.
The Huffington Post blev tidligere i år købt af det amerikanske selskab AOL for 315 millioner amerikanske dollars og Huffington selv blev administrerende direktør i The Huffington Post Media Group.
”Vi tror på gratismodellen. Flere og flere af reklameindtægterne går til online og ikke bare den traditionelle reklameomsætning, men også nye former for reklame. Andre former end bannerannoncering, som vi i dag er langt forbi. Vi eksperimenterer med forskellige former for reklame”, fortæller Arianna Huffington i forbindelse med Telenors store mediekonference ”Digital Winners 2011”.
Som eksempel på nogle af de nye annonceprodukter, nævner hun samarbejdet med ”The Devil Unit”, hvor AOL har udviklet et helt nyt annonceformat, som kan sammenlignes med ugebladenes helsideannoncer.
”Du kan bare købe én slik annonce på siden, og den er stor og interaktiv, den har meget indhold, og du kan klikke dig gennem den. På den anden siden har vi de sociale annoncer, hvor vi har udviklet forskellige værktøjer såsom sponsorgenereret blogs og kommentarer. Det er gennemsigtigt og tydeligt, at det er sponsorgenereret og på den måde kan du bringe store mærkevarer i konversationen, som foregår”, fortæller Huffington ifølge Kampanje.
Læs mere på: http://www.kampanje.com/medier/article5818494.ece