Regeringen i Venezuela inddragede fredag den 31. juli sendetilladelserne til 34 private radiostationer, og ifølge landets myndigheder vil yderligere 200 få samme besked, skriver Politiken.
Indgrebet sker som en kulmination på en årelang konflikt mellem regeringen og de privatejede medier og kommer til at berøre 40 procent af landet radioer.
Ifølge arbejdsminister Diasdado Cabello skyldes lukningerne, enten at radiostationerne ikke har søgt om fornyelse af sendetilladelserne, de ikke har papirerne i orden eller at de oprindelige ejere er døde, skriver Politiken.
Præsident Hugo Chavez' tilhængere mener, at lukningerne vil betyde en demokratisering af medierne, fordi alt for mange af dem har været kontrolleret af en lille håndfuld ejere.
Kritikere, heriblandt menneskeretsorganisationen Human Rights Watch, beskylder derimod Chavez for censur og magtmisbrug.
Mistanken bliver yderligere bekræftet af de en stribe lovforslag, der er fremsat de seneste uger, heriblandt et lovforslag fra landets statsanklager, der skal gøre det strafbart for journalister at viderebringe ”falske nyheder”. Hermed menes at straffe medier, ”som skaber had, angriber statsinstitutionerne og forgifter borgernes mentale sundhed”, skriver Politiken.