Verdenspressen protesterer mod arrestationer i Iran

Oprettelsesdato 15. januar 2010

WAN-IFRA kritiserer præsident Mahmoud Ahmadinejad for anholdelsen af mindst 11 journalister

The World Association of Newspapers and News Publishers (WAN-IFRA) og the Worlds Editors Forum kræver, at den iranske regering øjeblikkeligt løslader alle fængslede journalister og ophører med dens voldsomme hetz mod medierne, som begyndte efter det omdiskuterede valg i 2009.

I et brev til præsident Mahmoud Ahmadinejad protesterer WAN-IFRA - som repræsenterer 18.000 udgivelser, 15.000 online sites og mere end 3.000 virksomheder i mere end 120 lande – imod anholdelsen af mindst 11 journalister i slutningen af sidste måned og den fortsatte tilbageholdelse af mere end 20 andre.

Disse seneste arrestationer, som fandt sted mellem 27. og 30. december, fulgte i kølvandet på demonstrationer i forbindelse med en mindefest for den shiitiske hellige dag Ashura og den indflydelsesrige gejstlige og regeringskritiske Ayatollah Hossein Montrazeris død.

Blandt de arresterede var Mashallah Shamsolvaezin, tidligere redaktør på the Jame’eh and Tous aviserne, som blev arresteret i sit hjem af politibetjente, som havde en ubeskrevet retskendelse med, og Emadeddin Baghi, en forfatter, journalist og menneskerettighedsforkæmper. Begge har tilbragt adskillige år i fængsel for at kritisere autoriteterne.

”Arrestationerne repræsenterer en yderligere stramning af regeringens indgreb over for medierne siden det omdiskuterede valg i 2009”, stod der i brevet til præsident Ahmadinejad.

Blandt de mere end 30 journalister i fængsel er Ahmad Zeid-Abadi, som for nylig modtog the 2010 Golden Pen of Freedom fra WAN-IFRA. I august blev Zeid-Abadi idømt 6 års fængsel, 5 år i internt exil i byen Gonabad og et livstids skriveforbud på grund af anklager om sammensværgelse med det formål at vælte regeringen ved en ”blød revolution”.

Brevet opfordrede regeringen til at løslade alle fængslede journalister og øjeblikkeligt ophøre med stramningerne overfor medierne.

Hele brevet kan læses på http://www.wan-press.org/article18364.html

Tilbage til nyhedsbrev



Danske Dagblades ForeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: ddf@danskedagblade.dk